75 år for verdens børn

Sammen med danskerne har Red Barnet kæmpet for børn i nød siden 1945

 

I år er det 75 år siden, at Red Barnet blev grundlagt i Danmark. I 75 år har vi kæmpet for at gøre en forskel for de børn, som har allermest brug for hjælp – herhjemme og ude i verden. Det arbejde har kun været muligt på grund af den overvældende støtte og opbakning, vi op igennem tiden har fået fra helt almindelige danskere. Særligt den ene dag om året, hvor vi samler ind fra dør-til-dør.

 

Som indsamler til Red Barnets landsindsamling den 6. september er du bl.a. med til at samle ind til Red Barnets arbejde for de 415 millioner børn, der i dag lever i verdens konfliktramte områder. Meld dig som indsamler her.

FAKTA: Så langt rækker pengene

En indsamler får typisk 1.000 kroner i indsamlingsbøtten på de 2-3 timer det tager at gå en rute.

Så langt rækker pengene:
- 94 kr.: Hygiejnepakker, der kan give 4 mødre en sikker fødsel
- 202 kr.: Hygiejnekit til to familier.
- 402 kr.: To måneders madrationer til en familie på syv.
- 757 kr.: Pakke med telt mv. til en familie på fem.

Det gør Red Barnet

Red Barnet er til stede i de mest konfliktramte lande i verden, hvor vi blandt andet sørger for:

  • Nødhjælp i form af mad, rent vand, tag over hovedet og lægehjælp til børn på flugt fra krig og tørke i blandt andet Somalia, Syrien og Yemen.
  • Uddannelse og skolegang til børn i mere end 50 områder i verden, blandt andet i 12 forskellige lejre i Syrien. 
  • Psykosocial støtte til børn, der har været vidne til eller udsat for grusomme overgreb – bl.a. børn der er flygtet fra vold og overgreb i Burma.

FAKTA: De 10 farligste lande for børn

De 10 lande i verden med størst risiko for overgreb og vold mod børn:
- Afghanistan
- Den Centralafrikanske Republik
- Den Demokratiske Republik Congo
- Irak
- Mali
- Nigeria
- Somalia
- Sydsudan
- Syrien
- Yemen