Vi passer på dig og dem, du ringer på hos
Forholdsregler for at minimere smitterisiko

Kan man afholde landsindsamling i en corona-tid? Vi har taget en række forholdsregler for at minimere risikoen for smittespredning. Her er hvad du skal vide som indsamler.
1. Indsamlingen er i år kontantløs. Der er derfor ingen mønter, der skifter hænder, og du kan holde god afstand til dem, du ringer på hos. Du skal heller ikke mødes med andre indsamlere i banken for at aflevere pengene efter indsamlingen. Men du skal gå din rute som normalt og kun modtage bidrag via MobilePay og sms. Og vil du gerne vide hvor meget du samler ind? Bare rolig. Mens du er ude på din rute, får du løbende besked via sms om, hvor meget du samler ind. Se her hvordan det foregår.
2. Håndsprit til indsamlerne. Alle indsamlere får før indsamlingen tilsendt en lille praktisk håndsprit. Vi opfordrer alle indsamlere til flittigt at bruge håndspritten ude på ruten for at passe godt på sig selv og hinanden.
3. Følg Sundhedsstyrelsens anvisninger. Vi opfordrer alle indsamlere til at følge Sundhedsstyrelsens anvisninger, herunder at følge de generelle råd om at vaske hænder eller bruge håndsprit, at hoste eller nyse i ærmet, at begrænse den fysiske kontakt og at holde afstand. Er du smittet med covid-19 eller har symptomer, skal du naturligvis ikke samle ind og desuden følge Sundhedsstyrelsens anvisninger.
4. Bliv online indsamler: Er du bekymret for at samle ind eller er du forhindret, kan du i stedet samle ind online. Det kan du gøre ved at oprette din egen personlige indsamling enten på Red Barnets hjemmeside eller på Red Barnets Facebook-side. Så kan du dele din indsamling med venner, kolleger og familie på email og sociale medier i stedet for at tage en rute.
Så kan man afholde landsindsamling i en corona-tid? Ja det mener vi godt man kan.
På forhånd tak fordi du er med. For netop på grund af corona-krisen er der ekstra behov for en landsindsamling i år. Læs mere om hvordan corona rammer verdens børn.
Det samler vi ind til
Corona-pandemien har katastrofale konsekvenser for børns adgang til mad og sundhedsydelser og for deres sikkerhed og skolegang.
Når du samler ind, går du forrest for verdens udsatte børn
Læs mereMeld dig som indsamler her
Vær med til vores landsindsamling søndag d. 6 september 2020, når vi samler penge ind til udsatte børn og unge i Danmark og resten af verden.
Bliv indsamlerVærd at vide som indsamler
Vi har samlet svarene på flere af de mest stillede spørgsmål, du måtte have som indsamler.
Værd at vide som indsamler