Hårdt sprog på nettet

Intro

En stigende andel af børns daglige møder og samvær med andre børn foregår på spilplatforme, i chatuniverser og på sociale medier. Børnene mødes virtuelt med deres (klasse)kammerater på fx Facebook, MovieStarPlanet, Momio, Instagram og i Minecraft.  

Børn betragter ofte selv disse møder som lige så gyldige og vigtige som fysiske møder og samvær. Det betyder, at positive møder og varme hilsner giver genlyd og opleves som omsorg – ligegyldigt om de sker online eller IRL (in real life). Og med omvendt fortegn – at konflikter og eksklusion på nettet påvirker børnenes trivsel i samme omfang, som når de opstår i de øvrige fritidsarenaer, fx til fodbold og spejder. Ligesom der er forskel på hvordan man taler til hinanden i skolen, i hjemmet eller til fodbold og spejder, så er der også forskel på hvordan man kommunikerer på fx instagram eller på Ekstrabladets Nationen.

Det er dog ikke alle børn og unge der forstår denne balance. Derfor sker det tit, at noget ment for sjov i en kontekst tolkes som oprigtig i en anden kontekst. Specielt har brugen af ironi og sarkasme online sat mange konflikter i gang, da man jo ikke kan høre betoningen af et ord eller en sætning – eller kan lave ’gåseøjne’ i luften med fingrene.

Hvordan oplever børn hårdt sprog

Alt afhængig af kontekst og SoMe platform kan det hårde sprog opleves forskelligt. Nogle børn og unge kan have svært ved at overskue de forskellige nuancer man bruger til at kommunikere på fra YouTube til Snapchat eller en ophedet fodbold diskussion på Dr Ultra. Når man ikke kan se den, man skriver med, bliver det nemmere og umiddelbart omkostningsfrit fx at fyre en ’sviner’ afsted i onlinegalaksen, hvis man bliver vred eller irriteret over noget.

Digitale beskeder har desuden det, at de tidsmæssigt er skæve fra afsender til modtager. En besked kan sendes i et følelsesmæssigt øjeblik, hvor man har siddet og skreget af grin med nogle klassekammerater. Og vupti, så har man sendt en lidt hård sarkastisk besked afsted. Den læses så måske om aftenen, fire timer senere, af et barn der følelsesmæssigt er et andet sted. Måske er barnet i forvejen ked af noget. Og så tolkes beskeden meget anderledes og negativt end det var meningen fra afsenderens side. 

Hvordan opelver forældre hårdt sprog

Der kan til tider være stor forskel på, hvad forældre og børn synes er hårdt sprog. Både i den fysiske verden og i digitale rum. Ord der havde en bestemt meget negativ betydning da voksne selv var børn, har måske skiftet karakter, eller er blevet knapt så ’slemme’ ord. 

Fx ordet/sætningen klam/Hvor er du klam. I ’gamle dage’ var det et meget negativt ord. Det er det ikke altid i dag. Specielt ikke hvis det er efterfulgt af en positiv emoji. Der kan det bruges ironisk eller positivt. Der er mange andre ord, der har skiftet betydning. Det kan I jo prøve af der hjemme 😊 

Det positive og negative ved hårdt sprog

Det er ikke er alle, der forstår de sociale koder, der findes på forskellige SoMe platforme og spiluniverser.  For meget hårdt sprog i for lang tid rykker noget ved grænserne, så de hårde ord har det med at blive endnu hårdere. Det gør nogle gange, at børn og unge synes de bliver mobbet og udstødt fra onlinefællesskaber de ellers gerne ville være med i.

Omvendt har børn altid søgt et frirum, hvor de har kunnet prøve attituder af og testet forskellige måder at være på. Og så har børn altid søgt et frirum, hvor de har kunnet sige grimme og provokerende ord – bare fordi de kan. Så længe de hårde ord ikke er sagt mod nogen andre, men bare sagt fordi det er sjovt, så skal man som forældre en gang imellem lade som ingenting. 

Sådan taler du med dit barn om det, som barnet møder på nettet

Det kan være overvældende for mange børn at blive udsat for et halvårligt forhør, om hvad det har oplevet på nettet, og hvorfor lige præcis det spil og det sociale medie er sjovt.  

Hvis man som forældre hører et nyt rygte om noget skræmmende det sker på fx YouTube eller andre steder man ved ens børn besøger, så kan det være svært at ty til andre tiltag end forbud. Man skal dog huske på, halvårlige forhør sjældent fører andet med sig, end at børnene ikke gider fortælle og at for mange forbud har det med at gøre det forbudte mere spændende.

Hvis det er svært at starte samtalen, så prøv fx at spørge: ‘Hvad har du liket i dag?’ eller ‘Hvad har du grinet mest af i dag?’. Brug herefter fem minutter på at finde ud af, hvem dit barns ynglings-youtuber er, og se et par videoer med vedkomne. Så skal der nok opstå en masse I kan tale videre om. 

Sådan taler du med dit barn om hårdt sprog

Nogle gange stikker det helt af, når man er sur, gal eller irriteret. Så kan man fx komme til at sende en digital sviner afsted. Det er ikke kun børn og unge, der oplever det. Det findes i høj grad også i den politiske debat på nettet. Hvis du som forælder skal tale med dit barn om en oplevet hård tone, så er det en god ide at finde ud af, hvad der lå til grund for de hårde ord og måske den dumme billeddeling. På vores undervisningssite SikkerChat findes der en masse materiale, I kan se på. 

Hvis der opstår spørgsmål omkring den hårde tone i den offentlige debat, så kan I med stor fordel bruge jer selv som forældre – som eksempel. Vi kan alle blive vrede og komme til at sige noget i situationen, som vi ikke rigtig mener.  

Midt i en konflikt kan man sjældent finde ud af hvad skal gøre. Men bagefter – når de biokemiske stoffer ikke længere har kapret din hjerne, kan både børn og forældre godt se hvor det gik galt – og måske også hvad man skulle have skrevet i stedet. 

Sådan skriver du gode beskeder

Her er nogle tips til, hvordan du kan skrive på nettet og på mobilen uden at blive misforstået.   

Læs altid din egen besked igennem, inden du sender den. 

Pas på med at bruge ironi – det kan let misforstås. 

Det kan være en god idé at bruge emojis, hvis du skriver noget sjovt i en besked. 

Lad være med at blive uvenner over beskeder – ring i stedet og få snakket, hvis du bliver såret over en besked. 

Brug positive ord fremfor negative. Hvis du har en dårlig vane med tit at bruge negative ord (fx dum, grim, irriterende), så vær opmærksom på, at det kan påvirke andre negativt. Brug i stedet mere positive ord (sød, sjov, pæn). 

Vær omsorgsfuld og høflig – også hvis du er uenig.

Det er kun lidt over 100 år siden Emma Gad udgav Takt og Tone. Havde hun levet i dag havde hun helt sikkert også skrevet om, hvordan man bør opføre sig i den digitale verden.