Hvad er privatlivsindstillinger?

På mange af de sociale medier, eksempelvis FacebookInstagram og Snapchat kan man som bruger redigere i sine privatlivsindstillinger.

I privatlivsindstillingerne kan man blandt andet vælge, hvilke andre brugere, man vil give adgang til ens profil, billeder og kontaktoplysninger og hvem, der må kontakte brugeren.

Det er forskelligt fra medie til medie, hvordan privatlivsindstillingerne er sat som udgangspunkt.

Hjælp barnet eller den unge
Det er abstrakt at forholde sig til privatlivsindstillingerne, og det er umuligt at holde øje med, hvem der besøger ens sociale og digitale profiler. 

Derfor er det vigtigt og en rigtig god ide at hjælpe barnet eller den unge med at tilrette privatlivsindstillingerne, så er beskyttet mod at udefrakommende eksempelvis kan misbruge oplysninger og billeder.

Ofte retter man på privatlivsindstillingerne på et socialt medie under profilen eller i indstillingerne, som ofte er illustreret med et lille tandhjul-ikon.