Hvad er en challenge?

Challenge er det engelske ord for 'udfordring'. En challenge refererer i bred forstand til en udfordring, som brugere opfordres til at afprøve eller udføre, mens de dokumenterer deres forsøg. Ofte bliver man udfordret af andre brugere på et sociale medie, hvor man bliver tagget i en given challenge, som man så skal prøve kræfter med. 

En challenge kan være alt fra at forsøge at jonglere med toiletpapirsruller til at danse en bestemt dans. Nogle challenges bliver meget populære - de bliver virale - og får navne som eksempelvis The Tide Pod Challenge, Bottle Flip Challenge, eller One Finger Challenge. 

Nogle challenges er forholdvis uskyldige, mens andre kan være problematiske eller direkte skadelige, fx når deltagerne opfordrer hinanden til at sluge opvasketabs, tage intime billeder af sig selv, suge en kop fast på munden for at få læberne til at svulme op, eller spise mest muligt kanel.

Populære challenges udspiller sig ofte på tværs af digitale platforme, hvor man uploader sit forsøg på InstagramTikTokYouTube eller lignende medier, og udfordrer andre venner til at prøve kræfter med samme challenge.