Få styr på dit barns gaming

Gaming er en central del af mange børn og unges dagligdag. De digitale spil udgør en udfordring i opdragelsen for rigtig mange forældre – og med god grund! Det kan være svært at opstille rammer om noget, som man ikke selv er vokset op med og har førstehåndskendskab til - og som i øvrigt udvikler sig med lynets hast. 

Det er vigtigt, at du er nysgerrig og engageret i dit barns digitale verden, for den forsvinder ikke. Lad dig både begejstre og bekymre – for spilverdenen indeholder både muligheder og faldgruber for dit barn, og det er din opgave at hjælpe barnet med at navigere i ’den digitale jungle’. For at indtage rollen som ’digital guide’ er det derfor nødvendigt, at du sætter dig ind i, hvilken verden dit barn lever i, når det tænder computeren. I det følgende bliver du klogere på gaming-universer, og lærer at spørge dit barn ind til emnet.

Forstå gaming-verdenen

’Gaming’ er en samlebetegnelse for en række fænomener, der varierer langt mere end fx bøger og film. Der kan være store forskelle på, om dit barn spiller Red Dead Redemption 2 alene på sin PlayStation i stuen, Pokémon Go på mobilen mens det venter på bussen eller konkurrencedrevne spil som Fortnite eller Counter-Strike hjemme foran computeren eller i den lokale e-sportsklub. Derfor skal du som forælder også forholde dig forskelligt til dit barns digitale vaner, alt efter hvad det spiller, og ikke mindst hvordan og med hvem det spiller.

Forskellige typer spil

  • Spiller barnet med andre (multiplayer), kan det hjælpe at tænke det som en holdsport: disse spil kan udvikle børns sproglige og sociale kompetencer og kan være med til at skabe, vedligeholde eller styrke sociale bånd til fx klassekammerater. De kan dog også være platform for mobning eller eksklusion fra fællesskaber.

  • Spiller barnet alene (singleplayer), kan det hjælpe at tænke det som om, at barnet så en film eller læste en bog. Mange spil er baseret på historiske eller samfundsmæssigt relevante emner, fx historiske perioder, nordisk mytologi eller europæiske krigsflygtninge, som kan indlede en spændende og lærerig snak. Disse spil udvikler ikke barnets sociale kompetencer og kan ikke bruges som alternativ til ’klassisk’ fysisk socialitet, som multiplayer-spillene i nogle tilfælde kan.

To gamere

Det digitale rums muligheder

Gaming har udviklet sig fra overvejende at være underholdende tidsfordriv til både at være et sted, man kan lære nyt, udvikle sproglige og sociale kompetencer og vedligeholde og udvikle relationer med andre mennesker. Det gælder for mange børn i skolealderen, at trætheden melder sig efter en lang skoledag. Mens klassiske legeaftaler kræver planlægning og energi, er vennerne i det digitale kun et klik væk. Meget gaming er uforpligtende og fleksibel, og efter en lang dag kan det føles rart at kunne trække stikket og sige farvel, når man ikke vil spille længere.

Eksempler på børns digitale fællesskaber

I holdspil møder barnet ofte venners venner, hvilket kan udvikle sig til venskaber uden for den digitale verden. En eftermiddag bag skærmen kan lede til en ny ven fra naboskolen.

Hvis barnet har venner på tværs af fysiske afstande, fx grundet flytning og/eller skoleskift, kan online spil være et redskab til at vedligeholde de gamle relationer.

Digitale venskaber mellem børn, der aldrig mødes uden for cyberspace, indeholder også positivt potentiale. Skærmen kan give en komfortabel distance eller anonymitet, der leder til fortrolighed og mod til at lufte problemer, man ikke har mod til at lufte ansigt til ansigt. Bor vennen i en anden by eller et andet land, er der ikke risiko for, at barnets hemmelighed pludselig er sivet ud i lokalområdet. Er barnet usikker på sin fysik eller personlighed, kan et sådant venskab også fungere som et trygt sted at udvikle sig og afprøve nyt uden større konsekvenser, da venskabet kan ’slettes’, uden at barnet skal flytte klasse, by eller lignende

Det digitale rums farer

Selvom digitale spil indeholder mange spændende muligheder, er der også mange problematikker i den digitale verden, som du som forælder bør forholde dig til. Det gælder både dit barns brug af digitale spil og de kulturer, barnet bevæger sig i online.

Der findes mange problematiske og ubehagelige situationer på nettet, som det er vigtigt at have et øje på som forældre. Sproget kan være meget hårdt, og sexisme og racisme er ikke ualmindeligt, selvom der blandt spiludviklere er voksende fokus på problemet. Det er bl.a. din opgave som forælder at tale med dit barn om, hvad han/hun oplever online og at sørge for, at opdragelse og opmærksomhed ikke stopper, hvor skærmen starter.

Det er let at blive meget opslugt af digitale spil, og WHO anerkender gaming-afhængighed eller gaming disorder som diagnose. Der er ikke tale om en ’klinisk’ afhængighed som med fx nikotin eller hårde stoffer. Gaming-afhængighed diskuteres stadig af mange forskere i dag, da vi stadig ikke ved alt om spillenes effekt på børn og deres hjerner. Det vigtigste er derfor at finde årsagen til, at dit barns digitale spilforbrug har taget overhånd, så du kan afhjælpe det.

Eksempler på overforbrug af gaming

Eksempler på årsager til overforbrug af gaming Digitale spil udvisker mange af de forskelligheder, der kan lede til, at børn føler sig udenfor i offline kontekster. Fx er det lettere at skjule race, køn, kropsbygning og økonomisk og social baggrund i digitale spil, hvor det vigtigste ofte er, hvor god man er til spillet. Hvis barnet af en eller anden grund ikke føler sig god nok uden for spillet, som han/hun til gengæld er god til, kan det lede til overforbrug.

Hvis man bliver mobbet eller på anden måde ikke trives i skolen, kan det være befriende at være i en digital verden, hvor problemerne ikke eksisterer. Nogle børn har svært ved at finde venner eller ligesindede i deres omgivelser og søger i stedet disse i det digitale rum.

Det kan være lettere for børn med sociale vanskeligheder eller diagnoser at færdes online, hvor de sociale regler ofte er lettere at navigere i end i den fysiske verden. Specielt børn på autismespektret kan have lettere ved at bevæge sig i digitale spils binære verdener end de komplekse ansigt-til-ansigt relationer i den fysiske verden.

Hjælp med at sætte grænser

Hjælp dit barn med at sortere og sætte grænser

Teksten har indtil nu haft til formål at øge din forståelse for dit barns digitale verden. Dér er det nemmest at lade dit barn vise dig rundt og være din lærer. Det er til gengæld dig, der skal være dit barns lærer, når det gælder om at sortere, sætte grænser og beskytte sig i den digitale verden. I det følgende får du en række råd til, hvordan du kan gøre netop det.

Vær nysgerrig og spørg ind

Det kan være hårdt for dit barn, hvis dets største hobby forkastes som tidsfordriv uden værdi. Prøv i stedet at lade dit barn være din guide og få det til at forklare dig, hvad der sker på skærmen og ros og anerkend, at barnet kan noget, som du måske ikke kan. Du behøver ikke selv at spille med, men kan involvere dig på mange andre måder, fx ved at åbne op for snakke, hvor du møder dit barn i øjenhøjde.

Sådan spørger du ind til gaming

  • Stil nysgerrige åbne spørgsmål, fx: 'Hvad spiller du?” og ”Hvem spiller du med?'
  • Overvej at tage med til dit barns 'digitale fodboldkamp' ved at kigge med over skulderen og lade dit barn forklare dig, hvad der foregår på skærmen.
  • Forhold dig til dit barns digitale vaner som du ville gøre med andre dele af dets liv. Tal om det og undgå berøringsangst.
  • Supplér fx 'Hvad lærte du i skolen i dag?' med 'Hvad handlede spillet om i dag?'. Hvis det er et spændende emne, kan I diskutere det over aftensmaden.
  • Hvis barnet har spillet med andre, kan du spørge ind til de sociale dynamikker, ligesom du gør, når barnet har været ovre hos en kammerat og lege.
  • Spørg fx: 'Hvordan var det at spille med de andre?' eller 'Hvordan gik spillet?'
To gamere

Sørg for at inkludere alle

– også pigerne!
Mange onlinespil er mandsdominerede verdener, hvor det ikke er ualmindeligt, at piger føler sig uvelkomne eller lyver om deres køn for at undgå ubehagelige, sexistiske kommentarer.

Du kan ikke ændre de globale, digitale kulturer i spillene, men det er vigtigt at klæde både piger og drenge på til, hvordan de skal håndtere sexisme på nettet, samt hvordan de skal behandle hinanden, når de spiller sammen. Alle kan - uanset køn - blive udelukket af digitale fællesskaber. Det kan være lige så ubehageligt at logge på Counter-Strike og se, at de andre spiller uden, at du er inviteret, som at stå og kigge på, at de andre spiller fodbold i frikvarteret uden, at du må være med.

Tips til at skabe en inkluderende digital kultur blandt børnene

  • Undgå at tale om gaming som noget, der kun gøres af drenge – det forstærker kun forestillingen om, at det er underligt, hvis en pige har lyst til at spille med. 
  • Hvis du hører om eller lægger mærke til, at nogen er udenfor eller spiller meget alene så tag en snak med både barnet selv og børnene i klassen/institutionen. Måske vil barnet hellere spille med de andre, men bliver ikke inviteret. Det kan også være, at barnet spiller noget andet end de andre og skal hjælpes til at starte op i det nye spil. Du kan fx foreslå ’spillegrupper’ til børnenes forældre – det er legegrupper, men bare i digitale spil. Her sørger du for, at alle har nogen at spille med, og at ingen er udenfor. 
  • Tal gerne med børnene om sexisme og racisme og om grimt sprog generelt online. Læg fokus på, at det ikke er en undskyldning at tale grimt eller at diskriminere andre, bare fordi andre spillere gør det. Oplys om rettigheder og om, hvornår noget kræver en anmeldelse til politiet.

Byg bro mellem hverdag og spil

Byg bro mellem spillene og barnets hverdag

Digitale spil kan bruges i mange aspekter af undervisning, opdragelse, vejledning mm. Det kræver både en kreativ tilgang og en forståelse og begejstring for spillene. I de senere år er det blevet almindeligt at inddrage læringsspil og kompetenceudviklingsspil i folkeskolen. Hvis du vil benytte digitale spil, skal du forholde dig til, hvad du vil med spillet og forsøge at trække en rød tråd fra spillet til der, hvor det kan benyttes i fx undervisning.

Eksempler på hvordan du kan benytte digitale spil i arbejdet med børn

Vil du træne sammenhold, så vælg et spil, hvor deltagerne skal samarbejde og sørg for at give dem øvelser i kommunikation og samspil. Det er ikke nok bare at sætte spillet på. En fodboldtræner sender ikke bare sine spillere på banen og håber, at de lærer af sig selv. Læg også mærke til kommunikation og sørg for at spillerne trives og behandler hinanden ordentligt.

Vil du træne hermeneutik eller analytisk sans, kan du vælge et spil, hvor der er fokus på historiefortælling og karakterudvikling og gerne et, hvor spilleren selv træffer moralske valg undervejs. Igen er det ikke nok at sætte spillet på. Tal om morale, temaer mm. ligesom du ville gøre, hvis I havde set en film. Tal også om, hvordan spillet hænger sammen med den virkelige verden.

Vil du bruge kompetenceudviklings- og læringsspil, skal du sætte dig ind i, hvad spillet kan, som almindelige opgaver ikke kan, hvad du vil bruge det til samt forklare børnene, hvad formålet er. Sæt dig ind i materialet på forhånd, så du kan hjælpe til.

Lav aftaler for skærmtid og undgå konflikter

Online spil slutter ofte først, når der er fundet en vinder. De varierer i længde og kan ikke altid afsluttes med fem minutters varsel. Lav derfor aftaler om, hvornår spillet skal afsluttes i god tid. Start med at spørge hvad barnet skal spille, inden det går i gang. Spørg hvor længe et spil typisk tager, og om det kan pauses/afsluttes med kort varsel. Overvej at starte med at aftale et antal runder barnet må spille i stedet for at aftale et sluttidspunkt. Senere kan du gøre det til en øvelse i mådehold at videregive ansvaret til barnet og lade det vurdere selv, hvornår det er på tide at stoppe.
 

Pas på med direkte forbud

Det kan være tillokkende for dig som forælder helt at forbyde dit barn at spille digitale spil i håbet om, at de undgår alle de ubehagelige dele af gaming og i stedet får lyst til at komme lidt ud fra ’hulen’ for at ses mere med sine jævnaldrende. Det kan desværre ofte have den omvendte virkning og i stedet rive barnet ud af de fællesskaber, som han/hun deltager i. I værste fald kan forbuddet lede til, at barnet i hemmelighed finder andre steder at spille, hvor du ikke kan støtte og vejlede.

Du kan læse meget mere her, om hvad du skal gøre, eller hvor du skal henvende dig, hvis du oplever, at dit barn bliver mobbet, krænket, presset eller andet, når det spiller.