Bliver mit barn mobbet på nettet?

Intro

Børns sprogbrug på nettet kan til tider være hårdt og ubarmhjertigt, og grænserne flytter sig, når man ikke står ansigt til ansigt. Det er nemt at havne i en konflikt online, da det er lettere at misforstå hinandens beskeder, når kropssproget mangler. Desuden eskalerer konflikter på nettet meget hurtigere, end de gør, når man står ansigt til ansigt i skolegården. Derfor har børnene ofte brug for hjælp til at løse konflikter og mobning på nettet. 

Fra uenighed til mobning

Hvornår går noget fra at være uenighed og drilleri til at være mobning?

Mobning er ikke det samme som almindeligt drilleri eller konflikter. Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem flere parter. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. I konflikter er man 'lige gode om det'. Parterne i konflikten har begge noget på spil, noget at kæmpe om i konflikten. 

Drilleri for sjov eller drilleri for alvor

Drilleri kan nogle gange være positivt for fællesskabet. I Red Barnet kalder vi det drilleri for for sjov eller drilleri for alvor. Hvis man for eksempel sidder i skolen og joker med sine venner om, hvad man har med i madpakken, og ens sidemakker siger: 'Den spegepølse er da lige så rød som en postkasse', og man selv griner og siger noget sjovt om sidemakkerens ostemad. Det er drilleri for sjov, altså små drillerier, der bare betyder, at man har det sjovt med hinanden.
 

Fra drilleri til mobning
Drilleri for alvor er for eksempel, hvis nogle stykker fra klassen hver dag kommer med dumme bemærkninger om ens madpakke. Måske skriver én på tavlen, at madpakken lugter eller er klam, og en gruppe i klassen griner højt.

Drilleri for alvor er mobning, når det sker flere gange over et længere stykke tid. Ofte er det de samme få personer, som bliver mobbet. Det gælder både, når det er i skolen, på nettet eller på mobilen. 

Ifølge mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, som vi ofte arbejder sammen med i Red Barnet, skal mobning forstås som en gruppeform, hvor der skabes et 'dem og os'. Det betyder, at en gruppe danner et 'vi' ved at udelukke eller bevæge sig væk fra en eller flere andre. 

Børn i klasselokale (Modelfoto: Ulrik Jantzen)

Modelfoto: Ulrik Jantzen

Værd at vide om mobning

Børn kan blive mobbet med stort set alt
Børn eller voksne, der har været udsat for mobning, ved som regel ikke, hvorfor de er blevet mobbet. Eller også forklarer de det med et 'fordi-svar': Fordi jeg har briller, er rødhåret eller hurtigt bliver sur. Børn kan blive mobbet med stort set alt. Nogle børn mobbes med, at de er tykke, andre mobbes med, at de er tynde. Nogle mobbes med, at de er dygtige i skolen, andre mobbes, fordi de ikke er dygtige. Nogle mobbes med, at de ikke har smart tøj på, andre, at de går for meget op i tøj. Nogle mobbes med, at de let bliver kede af det, andre mobbes med, at de let bliver hidsige, eller at de vil bestemme for meget. Nogle mobbes ikke rigtig med noget, men bliver bare ignoreret. Nogle mobbes på nettet eller via mobilen, og andre mobbes ansigt til ansigt. Nogle mobbes både på nettet og ansigt til ansigt. Det man bliver mobbet med, er sjældent grunden til at man bliver mobbet.

Mobning opstår i utrygge fællesskaber, der mangler noget positivt at være sammen om, og som har en lav tolerance overfor dem, der ikke er ligesom os selv. Fordi-svarene er altså aldrig grunden til, at der bliver mobbet. Men i et fællesskab, hvor man føler sig usikker, kan det være en 'nem' løsning at finde en fælles fjende. Mobning kan altså være en overlevelsesstrategi, der kan sikre, at man selv er inde i varmen. 

Barn alene og ked af det skolegård (Modelfoto: Ulrik Jantzen)

Modelfoto: Ulrik Jantzen

Mobning kan blive mere omfattende med internettet

Inden vi fik internettet, skete mobning mest i skolen. I dag bruges mobilen og computeren som redskaber til mobning, og det kan betyde, at det opleves værre for den, det går ud over. For man har aldrig fred - det kan ske, mens man spiser aftensmad, laver lektier eller ligger i sin seng. Hertil kommer, at mobbebeskeder i det digitale kan blive delt lynhurtigt og kan blive set af mange. Afsenderen kan være anonym, og man kan ikke altid finde ud af, hvem der står bag. Det er tit usynligt for voksne, så det kan være sværere at få hjælp. 

 

Pas på, når du vil løse problemer med mobning

Vores følelser sidder uden på tøjet, når vores børn har det skidt. Vi vil ofte gerne have 'Jeg fikser det for dig'-hatten på og løse situationen, så vores børn igen kan blive glade. Måske derfor kan voksne ofte være tilbøjelige til at spørge 'Hvem startede?', 'Hvem har skylden?', 'Hvem er mobberen?' og 'Hvem er offer?'. Som voksne leder vi efter en fortælling med en start og en afslutning, så vi kan forstå, hvad der er sket og få løst den ulykkelige situation. Men ofte eksisterer der ikke sådan en fortælling. Måske har ens barn både været et offer og en mobber – det kan variere over tid og i forskellige kontekster. 

 

Børns reaktioner, når de er involveret i mobning

Det kan være rigtig svært som forælder at opdage, at ens barn har været med til at mobbe andre i skolen eller på internettet og måske i den forbindelse har delt et billede eller en video af en kammerat, som blev rigtig ked af det. Måske har de sendt et billede af sig selv til andre, som de fortryder. Både i den fysiske og digitale verden har børn brug for at mærke, at de er elsket og holdt af, selv om de har dummet sig. Men nogle gange kan forældres frustration og bekymring vise sig som skældud. Det ved børn – og måske derfor går mange børn med ubehagelige oplevelser for sig selv uden at sige det til nogen. Uanset om det er i forbindelse med, at de selv er blevet mobbet eller har mobbet andre. 

Godt råd: Trøst dit barn frem for at skælde ud. Spørg i stedet børnene, hvad de oplever eller har oplevet, og hvordan de ville ønske, at samværet i klassen, på nettet, til spejder og fodbold skulle se ud, hvis alle skal have det godt. 

Seks tegn på, at dit barn bliver mobbet

  1. Er dit barn utrygt i sin kontakt med jævnaldrende. Det kan være, dit barn ikke tør sige noget i timerne eller komme i skole. Andre børn håndterer utrygheden ved at være bange for at gå glip af ting, så de fx altid vil med til alt – som for at sikre sig, hvad der bliver sagt om dem. 

  2. Er dit barn bange for at blive holdt udenfor

  3. Vælger dit barn at være alene. Nogle børn, som har erfaringer med at blive mobbet, vælger selv at trække sig fra alle situationer, hvor de følerat de kan blive ramt af mobning. Det betyder, at de siger nej til aktiviteter og invitationer.  

  4. Bebrejder dit barn sig selv for de konflikter og drillerier, som det bliver en del af. Mange børn, som bliver udsat for mobningender med at tro på det, der bliver mobbet med. De vil i voldsomme tilfælde miste troen på, at de er værdige til at blive behandlet med respekt og omsorg. 

  5. Fortæller dit barn om, at når det er blevet drillet eller mobbet, at de andre gav undskyldninger a la 'det var bare for sjov'. Alle mennesker har forskellige grænser for, hvad der er sjovt. Mobning bliver ofte kamufleret med undskyldninger, der retfærdiggør den nedgørende handling.  

  6. Oplever dit barn, at de andre i klassen har en negativ holdning til det. Synes de fx, dit barn er irriterende, meget grædende, for højtråbende? Når et barn bliver mobbet, vil klassen ofte helt uden at bemærke det blive enige om nogle forklaringer omkring det barn, der bliver mobbet, som kan retfærdiggøre deres handlinger. De vil sige 'hun var selv ude om det', eller 'han provokerede'. Dette er undskyldninger og ikke årsagen til mobning. Og der er aldrig en god undskyldning for at mobbe. 

Sådan kan du handle, hvis dit barn bliver mobbet

Forhold dig rolig, når du vil løse problemer med mobning

Vores følelser sidder uden på tøjet, når vores børn har det skidt. Vi vil ofte gerne have 'Jeg fikser det for dig'-hatten på og løse situationen, så vores børn igen kan blive glade. Måske derfor kan voksne ofte være tilbøjelige til at spørge 'Hvem startede?', 'Hvem har skylden?', 'Hvem er mobberen?' og 'Hvem er offer?'.

Som voksne leder vi efter en fortælling med en start og en afslutning, så vi kan forstå, hvad der er sket og få løst den ulykkelige situation. Men ofte eksisterer der ikke sådan en fortælling. Måske har ens barn både været et offer og en mobber – det kan variere over tid og i forskellige kontekster.

Lyt til dit barns fortælling om, hvad det har oplevet

  • Hvor foregår mobningen? – I skolen, på sociale medier eller på spil?  
  • Kender dit barn dem, der mobber? For det meste er det børn, som kender dit barn, der mobber. Men i enkelte tilfælde kan digital mobning komme fra helt fremmede personer.  
  • Hvilken karakter har mobningen? Er det trusler, vold, billeddeling, latterliggørelse, hårdt sprog, sarkasme, udelukkelse eller noget helt andet? 

 Kontakt barnets undervisere eller pædagoger 

Fordi mobning foregår i fællesskaberne, når det foregår, er det vanskeligt som enkelt forælder at stoppe det. Du har kun adgang til ét barn, men man skal have adgang til alle børnene og styrke deres fællesskab for at komme mobning til livs.

Derfor har du brug for de fagpersoner, dit barn er i kontakt med hver dag. Det samme gælder, hvis mobningen foregår digitalt. Ofte er de børn, der står bag mobningen på nettet, nogle, som dit barn kender fra skolen.  

Undgå at placere skyld hos nogen

Det kan være rigtig svært ikke at gå med på barnets følelser, når det dybt ulykkeligt fortæller, at det er blevet mobbet. Du kommer nemt til at sige: 'Det var også Alberte, der gjorde noget galt, og hvor er Alberte altså tarvelig'. Og så ringer du måske til Albertes forældre og skælder ud.

Men når du gør det, så retter man opmærksomheden det forkerte sted hen. Det handler ikke om Alberte, men om fællesskabet, og det nytter ikke at kigge bagud og hænge sig i det, der er sket. I stedet skal du gøre, som det næste råd foreskriver: 

Se fremad

Barnet skal selvfølgelig have lov til at fortælle alt det, der er sket, og du skal lytte og trøste, men i stedet for at du som forælder går ind i alt det, der er sket, så prøv at snakke med barnet om, hvad det er, det gerne vil. Fortæl barnet, at du rigtig gerne vil hjælpe det:

'Så hvad er det, du godt kunne tænke dig, at der skete? Hvad skal der ske for, at det er sjovt at komme i børnehave eller skole i morgen?'

Vil barnet i virkeligheden gerne være venner med Alberte? Vil barnet bare rigtig gerne være med i en leg, som Alberte bestemmer over?

Så tag en snak med de nævnte børns forældre, lærerne eller pædagoger om, hvad I kan gøre for, at dit barn kan komme med i legen. 

Respektér barnet og vær lydhør 

Hvis barnet siger, du ikke må sige det til nogen, så skal du til gengæld respektere det. Det er svært at fortælle om mobning, og hvis du bryder dit barns tillid, så kommer det ikke til dig en anden gang.

I stedet kan du prøve at snakke med barnet igen et par dage senere og fortælle, at hvis du virkelig skal kunne hjælpe med noget, der virker, så bliver I nødt til at snakke med nogle andre om det også.

Undtagelsen er selvfølgelig, hvis det er så alvorligt, at du er nødt til at beskytte dit barn. Men så bør du fortælle barnet, at du er nødt til at sige det til nogen for at passe på det. 

Pas på med at bruge Forældreintra 

Hvis du skal tale med de andre forældre om noget så alvorligt som mobning, og hvad der er sket, så skal du ringe. Forældreintra har det med at konfliktoptrappe. 

Vid at du har klageret 

Har du som forælder gjort alt for at hjælpe dit barn – snakket med barnet, de andre forældre, snakket med skolen - og intet hjælper, så husk, at du har ret til at klage over, at skolen ikke gør nok for at stoppe mobning.

Stedet hedder 'Klageadgang mod mobning', og det er placeret hos Dansk Center for Undervisningsmiljø. 

Hvad gør jeg, hvis mit barn har været med til at mobbe?

Det kan være rigtig svært som forælder at opdage, at ens barn har været med til at mobbe andre i skolen eller på internettet og måske i den forbindelse har delt et billede eller en video af en kammerat, som blev rigtig ked af det. Måske har de sendt et billede af sig selv til andre, som de fortryder. Både i den fysiske og digitale verden har børn brug for at mærke, at de er elsket og holdt af, selv om de har dummet sig. Men nogle gange kan forældres frustration og bekymring vise sig som skældud. Det ved børn – og måske derfor går mange børn med ubehagelige oplevelser for sig selv uden at sige det til nogen. Uanset om det er i forbindelse med, at de selv er blevet mobbet eller har mobbet andre.

Godt råd: Trøst dit barn frem for at skælde ud. Spørg i stedet børnene, hvad de oplever eller har oplevet, og hvordan de ville ønske, at samværet i klassen, på nettet, til spejder og fodbold skulle se ud, hvis alle skal have det godt.

 

Sådan kan du handle - digital mobning

Mobning på onlinemedier er en tro følgesvend til den mere 'gammeldags' mobning. Det er meget sjældent, at mobning i den fysiske verden og mobning på digitale medier er adskilt. Når du får kendskab til mobning på digitale medier, skal du derfor håndtere det på samme måde, som hvis det var en anden form for mobning. Af mere tekniske årsager er der dog nogle råd til, hvordan du konkret skal håndtere den digitale mobning.  

Kontakt vores SletDet Rådgivning

Det kan være en god ide at kontakte vores SletDet Rådgivning, hvis du er forælder til et barn, som har oplevet noget ubehageligt på nettet.

Det kan fx være, at dit barn har fået delt private eller krænkende billeder eller videoer uden samtykke. Det kan også handle om andre ubehagelige oplevelser, såsom mobning, afpresning, hacking eller stalking på nettet. Vores rådgivere sidder klar med hjælp og gode råd til, hvordan I i fællesskab kan håndtere den ubehagelige situation og få delingen under kontrol.

Dokumentér mobningen 

Hjælp dit barn med at dokumentere det, der er sket. Det gør du fx ved at tage et screenshot. Det er vigtigt, da I kan få brug for dokumentationen senere. Det kan være vanskeligt at slette materiale fra nettet, men det kan også være vanskeligt at genfinde eksempler på mobningen, fx chatbeskeder.   

Beskyt dit barn 

Spørg dit barn, om der er behov for at blokere de personer, der mobber, så de ikke kan skrive til dit barn igen, eller om dit barn vil melde sig ud af det forum, hvor mobningen foregår.

Her er det vigtigt at have dokumenteret mobningen, før man blokerer eller forlader fora, da det herefter ikke vil være muligt at få adgang til mobningen. Vær også opmærksom på, at mange børn vil have stor modvilje mod at blokere eller forlade fora, selvom de er negative, da foraene er nødvendige for barnet for at få adgang til fællesskaber. Nogle børn vil desuden have det bedre med at vide, hvad der bliver sagt og delt om dem, end at være uvidende om, hvad der foregår.   

Anmeld mobningen 

Anmeld mobningen til den tjeneste, det er foregået på. Er der f.eks. tale om en hadeside, vil tjenesten kunne fjerne siden, når du anmelder den. Vær dog opmærksom på, at mobningen ikke stopper af at fjerne det forum, det foregår i. Mobningen vil bare finde et nyt forum. For at stoppe mobningen må man skabe tryghed og tolerance blandt den gruppe, som mobningen foregår blandt. Det skal håndteres i den analoge verden.  

Er der tale om trusler og billeddeling, har I desuden mulighed for at anmelde det til politiet. Vurdér i hver enkelt situation, om det vil være godt at gøre. Her får du brug for dokumentationen.  

Fem børn med mobiltelefoner (Modelfoto: Ulrik Jantzen)

Modelfoto: Ulrik Jantzen

Bidrag til en god kultur

Sådan kan du forebygge og sørge for, at dit barn bidrager til en god kultur  

Det tager tid, men det kan godt lade sig gøre at stoppe mobning, uanset om det foregår i klassen eller på nettet. I skolen kan man gøre meget, og hvis klassen sammen med lærere og forældre gør noget for at få bedre sammenhold, kan mobningen forsvinde. Her er nogle gode råd om, hvad du kan gøre som forælder for at stoppe mobning.

1. Forstå hvad mobning er
Mobning er ikke et problem mellem en mobber og et mobbeoffer, men et problem med fællesskabet. Der er hverken noget i vejen med det barn, der mobber, eller det barn, der bliver mobbet. Derfor er løsningen på mobning at styrke det børnefællesskab, problemet er i.

2. Hjælp og støt dit barn i at lave legeaftaler med forskellige børn.
Det bedste middel mod mobning og social eksklusion er at støtte børn i tolerante og positive børnefællesskaber. Det kan være godt for barnet med hjælp og opmuntring til at lege med andre børn og i andre konstellationer end den faste bedste ven

3. Inkludér alle
Husk at invitere alle, når I holder fødselsdag eller klassefest. Hele stuen, hele klassen, eller alle pigerne eller alle drengene. Det gælder både, når der er et godt fællesskab i børneflokken, og når der ikke er.

Kilde: Naja Kinch Sohn, Red Barnet & Fri for Mobberi-kampagnen. 

Gratis og fortrolig rådgivning om ubehagelig oplevelser og krænkelser på nettet

Kontakt rådgiverne fra SletDet, hvis du er forælder til et barn, som har oplevet noget ubehageligt på nettet. Det kan være, at dit barn har fået delt private eller krænkende billeder eller videoer uden samtykke. Det kan også handle om andre ubehagelige oplevelser, såsom mobning, hacking eller stalking på nettet. Vores rådgivere sidder klar med hjælp og gode råd til, hvordan I i fællesskab kan håndtere den ubehagelige situation og få delingen under kontrol.