Hvad er grooming?

Analyser af sager om onlinerelaterede seksuelle overgreb på børn samt forskning viser, at samme mønster ofte går igen. Vi ved fra forskning om online grooming, at i de fleste tilfælde introducerede groomeren en seksualiseret samtale i løbet af den første dag af chatten, nogle gange inden for de første 30 minutter af samtalen. Dette tyder på, at overgangen fra venskab til et eksklusivt og seksualiseret forhold kan ske over en meget kort periode online. Denne form forn for online grooming har altså nogle konsekvenser for, hvordan vi som fagpersoner bliver I stand til at spotte og forebygge grooming. 

Tre forskere (Winters, Jeglic & Kaylor, 2020) har kortlagt den seksuelle grooming proces ud fra disse 5 faser:

1. Udvælgelse af et barn, der kan groomes 
   Første fase omhandler dét, at en person forsøger at skabe kontakt til det barn (eller børn), som de potentielt kan groome. Det kan fx være i en “Live” eller ved at tilføje nogen på Snapchat.
   
   Det handler for groomeren  i denne fase om at observere indholdet i barnets profil og at stille undersøgende spørgsmål, som eksempelvis familierelationer og om barnets internetforbrug bliver overvåget. Ud fra SletDet Rådgivningens erfaring ved vi, at det kan være spørgsmål som, ”synes du ikke, at det er vildt irriterende, når din mor tjekker din telefon?”, eller ”hvem bor du med? Er de ofte på arbejde?” og lign. Personen vil typisk fremstå som en ven eller en tillidsfuld person for at mindske barnets skepsis eller kritiske fornuft.
   
   Det vil groomeren typisk for blandt andet at undersøge, hvorvidt barnet kan groomes samt for at undersøge den risiko, der følger med.Med teknologien er det blevet nemmere at skyde med spredehagl, for hvad har groomeren at miste? Virker det ikke for den ene, er det let tilgængeligt at gå videre til den næste eller have flere børn i gang på samme tid.
   
   Vi ved, at mange børn og unge bliver kontaktet af fremmede voksne på nettet. Ifølge en undersøgelse lavet af Rambøll for Red Barnet (2021) bliver hvert fjerde barn mellem 9-17 år kontaktet online af voksne, de ikke kender i forvejen. Fra undersøgelsen ved vi, at i nogle tilfælde ville den fremmede skrive eller chatte med barnet. I andre tilfælde sendte den fremmede ting til barnet, som barnet ikke havde lyst til at se, eller ville have barnet til at gøre ting, som barnet ikke havde lyst til: fx sende kropsbilleder.
   
   
2. Adgang til og isolation af barnet
   Anden fase involverer, at den der groomer forsøger at skabe tillid hos barnet, give barnet masser af positiv opmærksomhed og typisk vil kommunikationen fokusere på barnets ønsker, drømme eller de problemer, som barnet tumler med. Barnet vil altså mærke en konstant interesse over tid, og at barnet bliver set og hørt. Hvis den person, der gerne vil groome et barn finder ud af, at barnet eksempelvis spiller håndbold, vil personen typisk fortælle, at vedkommende også er glad for samme sport.
   
   Groomeren har i denne fase fokus på at gøre kommunikationen privat, hvis den ikke allerede er startet på en privat kommunikationsplatform. Det handler om at finde en måde at tale med barnet på, uden andre kan se det og evt. advare barnet mod faretegn. På dette tidspunkt kan det være, at kommunikationen flytter over på Messenger, Snapchat eller andre kommunikationsplatforme. Heri er der ofte en direkte eller indirekte opfodring til at holde kontakten hemmelig.
   
   
3. Udvikling af tillidsforhold
   I denne fase vil den, der groomer forsøge at styrke relationen til barnet. Groomeren vil forsøge at skabe en intim relation, hvor der eksempelvis udveksles hemmeligheder, og hvor samtaleemnerne bliver meget personlige. Intentionen er, at barnet føler sig “udvalgt”, speciel eller som den eneste ene. Groomeren vil også typisk sætte mange ord på, hvor speciel denne relation er, og hvordan groomeren også forventer, at barnet er loyalt, for ellers vil det kunne miste den gode relation og de fordele, der er forbundet med relationen. Det kan også være, at groomeren vil true med at afsløre barnets hemmeligheder, som det i fortrolighed har fortalt. Hvis et barn mangler selvtillid, ordentlig voksenkontakt og omsorg, er de her særligt sårbare overfor groomerens afpresning.
   
   
4. Nedbrydelse af barnets intime grænser
   Fjerde fase handler om, at groomeren introducerer seksuelle temaer ved eksempelvis at spørge til barnets seksuelle interesser og erfaringer. Det kan også være spørgsmål om, hvordan barnets krop er udviklet. Groomeren tilbyder sin viden, kommer med eksempler på egen erfaring og fremstår tillidsvækkende for barnet. Det er med til at skubbe til barnets grænser, men er også med til at normalisere seksualiseret adfærd blandt børn.
   
   Groomeren kan også her begynde at stille krav til barnet - for eksempel om, at barnet skal sende mere og mere seksualiserede billeder for at tilfredsstille groomeren seksuelt. Her forstærkes kun det afsæt for afpresning som groomeren allerede har forsøgt at skabe, og det kan være svært for et barn at søge hjælp, hvis de føler, at de selv langsomt er gået med til det, groomeren beder om.
   
   
5. Vedligeholdelse af forholdet efter overgreb
   Groomeren har i denne fase fokus på at understrege, at relationen er deres private hemmelighed, og at barnet selv har været ansvarlig for, at det udviklede sig på den måde, som det har gjort. Groomeren påpeger, at det, han/hun og barnet har sammen, er noget helt specielt, som andre ikke vil kunne forstå eller acceptere, og at det derfor er vigtigt, at barnet ikke fortæller andre om, hvad der er sket.