Om Red Barnet

Verdens førende uafhængige organisation for børn

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

Red Barnet arbejder i lande, hvor katastrofer, krige og sult truer børns liv. Vi underviser børn i, hvordan de kan forebygge og mindske en katastrofes omfang. Vi rykker ud med mad, vand og medicin, når en katastrofe eller konflikt rammer. Vi opretter sundhedsklinikker og børnevenlige områder og sikrer, at børn kommer hurtigt i skole igen.

I Danmark forebygger og bekæmper vi mobning i danske skoler, institutioner, sportsklubber og på nettet. Vi arbejder for at stoppe alle former for vold og seksuelle overgreb mod børn. Vi hjælper børn, der lever i fattigdom og arrangerer ferielejre og oplevelser for de dårligst stillede børn i Danmark.

Red Barnet har mere end 1.000 frivillige, der er organiseret i vores 66 lokalforeninger i hele landet. Vores frivillige giver oplevelser til børn på ferielejre, i naturen og i lokale fælleskaber. De driver også genbrugsbutikker og spiller en vigtig rolle ved Red Barnets årlige landsindsamling, hvor der typisk er omkring 10.000 tilmeldte indsamlere.

Ledige stillinger

Ledige Stillinger

Bliv frivillig

Som frivillig i Red Barnet kan du være med til at hjælpe udsatte børn og deres familier gennem en af Red Barnets lokalforeninger. Her kan du fx være med til at arrangere ture, aktiviteter og ferielejre.

Bliv frivillig hos Red Barnet