| |
Red Barnets lokalforeninger
Som frivillig i en af Red Barnets lokalforeninger hjælper du børn i hele verden og er med til at sikre alle børns ret til et godt børneliv.
Red Barnets lokalforeninger findes i stort set hele landet. Lokalforeningerne består af frivillige, der har organiseret sig for at arbejde for en forbedring af børnenes rettigheder og vilkår. Lokalforeningerne er grundlaget i Red Barnets demokratiske struktur og repræsenterer Red Barnet i lokalområdet.
Lokalforeningerne skaber synlighed og yder en stor aktiv indsats. Lokalforeningerne arbejder med en bred vifte af aktiviteter indenfor:
• Information og fortalervirksomhed (for eksempel temaaftener, foredrag, døråbnere for Red Barnets nationale programmer som Venskabsfamilier, Fri for Mobberi og Sikker Chat)
• Fundraising (for eksempel landsindsamling, loppemarked og genbrugsbutikker)
• Sociale aktiviteter for udsatte børn og familier i lokalområdet (for eksempel madklubber, oplevelsesklubber og naturudflugter)
Der foregår et hav af spændende aktiviteter rundt om i landet, og der er mange muligheder for, at du kan engagere dig til gavn for børn i Danmark og i resten af verden.
Når du er medlem af en lokalforening, får du kendskab til Red Barnets arbejde og du kan deltage i Red Barnets årlige landsmøde, hvor du møder frivillige fra hele landet, udveksler erfaringer og får nye idéer og ny viden.
Kunne du tænke dig at blive frivillig i en Red Barnet lokalforening kan du kontakte den lokale formand. Find din lokalforening her.
Er der ikke nogen forening i dit lokalområde, er du velkommen til at kontakte Red Barnet på: redbarnet@redbarnet.dk - Tlf.: 35 36 55 55.
Vi glæder os til at byde dig velkommen som frivillig i Red Barnet. |