Til forsiden
Sitemap English website
 
  
  
 
  » Lande  » Børns rettigheder    Print
 
 

Børns rettigheder - FNs Børnekonvention

FNs Konvention om Barnets Rettigheder er Red Barnets mandat og arbejdsgrundlag. Børnekonventionen, som den kaldes, blev vedtaget den 20. november 1989 af FNs Generalforsamling. Børnekonventionen er verdenshistoriens første bindende folkeretslige dokument om barnets rettigheder, og alle verdens lande på nær USA har tiltrådt Børnekonventionen.

Børnekonventionen indeholder fire hovedprincipper:

  • Alle beslutninger vedrørende barnet skal tages ud fra, hvad der er til barnets bedste(Artikel 3)
  • Barnet har ret til overlevelse og udvikling
    (Artikel 6)
  • Barnet har ret til beskyttelse mod diskriminering
    (Artikel 2)
  • Barnet har ret til deltagelse i beslutninger vedrørende sit eget liv
    (Artikel 12-14)

Traktaten består af 54 artikler, der beskriver grundlæggende rettigheder for alle børn. Den bebuder, at børn har ret til leg, skolegang, sundhed, deltagelse, beskyttelse - og ikke mindst overlevelse. Det bliver også fastslået, at børns velfærd bør tilgodeses i alle beslutninger, der vedrører dem.

Alle stater, der har underskrevet konventionen, er forpligtet til at opfylde Børnekonventionens bestemmelser gennem tilpasning af lovgivning og andre tiltag. Hvert femte år skal landene indsende en rapport til FN, der dokumenterer landenes arbejde for at opfylde bestemmelserne. FN har nedsat en komité, der kontrollerer deltagerstaternes arbejde for at fremme børns rettigheder.

Børns rettigheder gennem historien

  • 1924: Folkeforbundet vedtager Genève-erklæringen, der bl.a. fastslår behovet for at yde børn en særlig omsorg.

  • 1959: FN vedtager Erklæringen om Barnets Rettigheder. En erklæring, der kun udtrykker en hensigt og ikke er et bindende internationalt dokument.

  • 1979: I Det Internationale Børneår tager Polen initiativ til udarbejdelse af en børnekonvention, der er bindende for de lande, der ratificerer den. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra 43 lande.

  • 1983: 50 ikke-statslige organisationer (NGO'er), heriblandt Red ændringsforslag får en væsentlig plads i den nye konvention, som godkendes af FNs Menneskerettighedskommission.

  • 1989: Konventionen om Barnets Rettigheder vedtages på FNs Generalforsamling. Den nye traktat fastsætter i 54 artikler grundlæggende rettigheder for alle børn.

  • 2001: 191 lande har ratificeret Børnekonventionen. USA har underskrevet med henblik på senere ratifikation - kun Somalia har hverken ratificeret eller underskrevet.

Red Barnets børnerettighedspris
Hver år på Børnekonventionens fødselsdag uddeler Red Barnet en prisen til en person, organisation, institution eller andre, der på forbilledlig vis har arbejdet for at realisere FNs Konvention om Barnets Rettigheder. Se om modtagerne af Red Barnets børnerettighedspris.

 
 
Nyheder om Red Barnets advocacy
18-01-2008  Uanstændig asylaftale
16-11-2007  Afrikanske børnejournalister får pris
06-09-2006  Hvad med ofrene for filmovergrebene?