Til forsiden
Sitemap English website
 
  
  
 
  » Sexmisbrug og trafficking  » Seksuelle overgreb    Print
 
 
 

Seksuelle overgreb på børn

Hver dag bliver børn presset eller tvunget til sex med voksne. Nogle misbruges af deres far eller af en anden voksen i de nære omgivelser. Nogle bliver seksuelt udnyttet efter kontakt i fritidstilbud eller via internettet. Børn der udnyttes seksuelt kan ikke beskytte sig selv. Derfor er det de voksnes ansvar at beskytte børnene med opmærksomhed og viden.

Overgreb og incest
Undersøgelser efterlader ingen tvivl om, at der foregår seksuelle overgreb på børn i Danmark. Mange overgreb sker i familien eller familiens omgangskreds, men et barn kan også møde en seksuel krænker i klubben eller på internettet.

Når børn er ofre for seksuelle overgreb
Et seksuelt overgreb vil, afhængig af omfanget, være mere eller mindre traumatiserende. Barnets opfattelse af intimitet og kropskontakt bliver forstyrret eller ødelagt, og barnet lever med stor skam og dyb ensomhed. Både drenge og piger kan blive ofre for seksuelle overgreb.

Seksuelle krænkere – hvem er de?
Det er ikke nemt at genkende en seksuel krænker. Derfor er det nødvendigt at have solid viden om de psykologiske faktorer, der er involveret, når en krænker ”forfører” eller tvinger et barn til sex. Det kaldes grooming.

Overgrebsbilleder – pornografiske billeder af børn
Internettet har åbnet for en omfattende udveksling af billeder og film, hvor børn udnyttes seksuelt. Hvert billede dokumenterer et overgreb på et barn. Men selvom Interpols billeddatabase indeholder over 200.000 billeder af misbrugte børn, er under 500 af børnene blevet identificeret. Læs mere om Red Barnets arbejde mod pornografi med børn.

Prostitution
I Danmark er der en mindre gruppe udsatte børn og unge, der havner i prostitution. I visse dele af verden tvinges titusindvis af børn dagligt til at sælge deres kroppe.

Sexturisme
Voksne med seksuel interesse i børn udnytter børn i udenlandske prostitutionsmiljøer. Også danskere rejser til et andet land og køber sig til sex med børn.

 
Nyheder om seksuelle overgreb
19-05-2010  Krænkelser af børn på nettet bekymrer
08-04-2010  Tabu på skoleskemaet
08-04-2010  Hvor er børnene i undersøgelsen af den katolske kirke?
25-11-2009  Ny hjemmeside til voksne krænkere skal hjælpe børn
27-08-2009  ’Sexoffenders without borders’
27-03-2009  Historisk dom til net-krænker
10-02-2009  Grooming af børn på nettet
09-02-2009  Stop seksuelle krænkere før overgreb finder sted
29-04-2008&nb