Red Barnet bruger cookies. Læs mere om vores cookie politik her

Luk cookie politik
 
 » Mobning og overgreb » Seksuelle overgreb

Seksuelle overgreb

Vores arbejde

Tilmeld nyhedsbrev
Hvad går vi og laver? Bliv opdateret ca. seks gange om året.

Seksuelle overgreb

Foto: Louise Dyring/Red Barnet
Hvad er seksuelle overgreb?
Overalt i verden bliver børn og unge udsat for seksuelle overgreb.

Nogle børn bliver misbrugt af et familiemedlem. Andre bliver seksuelt udnyttet af en voksen i en fritidsklub eller af én, de har mødt på internettet. Nogle børn bliver udsat for blotteri eller bliver tiltalt på en seksuel måde. Andre udsættes for daglige voldtægter eller bliver tvunget til at tilfredsstille voksne seksuelt.

Hvem begår seksuelle overgreb?
Forestillingen om børnelokkeren med fedtet hår og trenchcoat er sjældent i overensstemmelse med virkeligheden, for voksne, der begår seksuelle overgreb på børn, er en meget broget gruppe af mennesker.

En seksuel krænker kan være en tillidsvækkende person, der er svær at mistænke for at kunne misbruge et barn eller en ung seksuelt.

Bag de fleste seksuelle overgreb på børn står en voksen, som igennem længere tid har haft seksuelle fantasier om børn.

Red Barnet har i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og Janus Centret udviklet hjemmesiden www.brydcirklen.dk, hvor voksne med seksuelle fantasier om børn kan få hjælp, inden de fører fantasierne ud i livet.

Hvem er ofrene?
Drenge og piger i alle aldre og fra alle sociale lag kan blive ofre for seksuelle overgreb. Socialt svage børn, som måske mangler tryghed hjemmefra eller er ensomme, er dog i højere risiko. De er mere modtagelige overfor den opmærksomhed og manipulation, som krænkeren bruger til at gøre overgrebet muligt.

Handicappede er også en særlig risikogruppe og har ifølge udenlandske undersøgelser to til tre gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end andre børn.

Hvordan påvirker seksuelle overgreb børnene?
Et seksuelt overgreb er, afhængigt af omfang og omstændighederne, traumatiserende i større eller mindre grad. Nogle af overgrebets virkninger kan vise sig med det samme, andre opleves måske først senere i livet, f.eks. i forbindelse med puberteten, kæresteforhold eller når man bliver forælder.

Her kan du downloade Red Barnets 3 hæfter om seksuelle overgreb på børn og unge

Når voksne krænker
Når mistanken opstår
Når en mistanke er blevet til en sag

Støt med et beløb

Hjælp os med at hjælpe verdens mest udsatte børn.
Beløb DKK (min. 20kr.) Giv din donation
Så langt rækker støtten:
160 kr.
Giver A-vitamin til 800 børn i et af verdens fattige lande i et år til at styrke immunforsvaret

324 kr.
Giver fire udsatte børn i Danmark en dag med leg og læring i skoven med børnefagligt personale

400 kr.
Giver et års skolegang for et barn i Afrika

Vidste du, at ...

... ved en spørgeskemaunder- søgelse i 9. klasse angiver 2 % af drengene og 7,8 % af pigerne at have haft seksuel kontakt med en voksen, der er mere end fem år ældre end dem selv?

... 12 procent af drengene og 28,5 procent af pigerne oplevede det som et seksuelt overgreb. 40 procent af både drenge og piger angav, at den seksuelle kontakt var med en ældre kæreste?

... 24 procent af drengene og 14 procent af pigerne
, som havde haft seksuel kontakt med en voksen, angav, at vedkommende var en forælder, stedforælder, onkel/tante eller bedsteforælder?

(Unges trivsel – År 2008)