Red Barnet bruger cookies. Læs mere om vores cookie politik her

Luk cookie politik
 
 » Børnedødelighed » Ret til livet

Ret til livet

Vores arbejde

Tilmeld nyhedsbrev
Hvad går vi og laver? Bliv opdateret ca. seks gange om året.

Ret til livet

Otte måneder gamle Nazifa bliver undersøgt på Red Barnets klinik i Aguie, Niger. Han vejer 4,6 kilo og får derfor behandling for underernæring og de sygdomme, der følger med.
Foto: Rachel Palmer/Save the Children
Tillykke med livet - det blev kort
Hvert år dør 6,9 millioner børn, inden de har fejret deres femårs fødselsdag. Det svarer til knap 19.000 børn om dagen.
Langt størstedelen af dødsfaldene skyldes simple sygdomme, der nemt kan forebygges eller behandles – for eksempel lungebetændelse, diarré og malaria.

Men børn dør også af underernæring, aids-relaterede sygdomme, komplikationer i forbindelse med fødslen, manglende adgang til lægehjælp eller som følge af krig og naturkatastrofer.
97 procent af dødsfaldene sker i lande med lav eller middel levestandard og rammer oftest de fattigste grupper i disse samfund. Og halvdelen af alle børnedødsfaldene sker i kun fem lande: Indien, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Pakistan og Kina.
Globalt stop for børnedødelighed
Red Barnet har sat sig for at sætte en stopper for de urimeligt mange børnedødsfald.
I efteråret 2009 lancerede vi vores hidtil største globale kampagne, EveryOne, som skal være med til at nedbringe børnedødeligheden i hele verden med to tredjedele inden 2015.
Det vil betyde, at fem millioner børn årligt får opfyldt deres ret til livet.
Kampagnen fokuserer også på at nedbringe mødredødeligheden – for hvis en mor overlever og ellers er sund og rask, øges sandsynligheden for, at hendes børn overlever. 
Sådan kæmper vi for børns liv
Vi hjælper mødre og småbørn med vores sundheds- og ernæringsprogrammer.
Men vi kæmper også mod børnedødelighed ved blandt andet at påvirke og udfordre regeringer til at fordoble deres sundhedsbudgetter og forbedre kvaliteten og adgangen til sundheds- og lægehjælp.
Og endelig engagerer vi folk over hele verden til at støtte arbejdet for børns ret til overlevelse og sundhed.
Det nytter
Og der er sket fremskridt. I dag kan flere nyfødte end for 20 år siden se frem til et langt liv. I 1990 døde flere end 12 millioner børn under fem år om året – i 2010 var det 7,6 millioner - nu er det 6,9 millioner. Men der er stadig lang vej endnu.
Du kan være med i kampen for børns ret til livet ved at støtte vores arbejde eller vise din opbakning til den internationale kampagne på www.everyone.org.

Støt med et beløb

Hjælp os med at hjælpe verdens mest udsatte børn.
Beløb DKK (min. 20kr.) Giv din donation
Så langt rækker støtten:
160 kr.
A-vitamin til 800 børn i et år til at styrke immunforsvaret

422 kr.
Fuld behandling af et alvorligt underernæret barn og støtte til familien

655 kr.
Sygeplejerske i to uger til alvorligt underernærede børn

Vidste du, at ...

... hvert år dør 6,9 millioner børn, inden de har fejret femårs fødselsdag?

... hvert niende barn i Afrika syd for Sahara dør, inden de har fejret femårs fødselsdag?

... de tre mest hyppige årsager til børnedødelighed
er lungebetændelse, diarre og fødselskomplikationer?

... antallet af børn under fem år, der mister livet, er stærkt faldende?

... i 1990 døde 12 millioner børn under fem år årligt. Det tal er faldet med 41 procent. Hjælpen nytter.

Red Barnet mener

Hvis børnedødeligheden skal reduceres, er der brug for, at verdens regeringer forpligter sig til blandt andet at:

- Udvikle og implementere nationale planer, der nedbringer børnedødeligheden markant.

- Prioritere de mest fattige og marginaliserede samfund.

- Træne og ansætte flere sundhedsmedarbejdere.

- Fjerne brugerbetalingen på sundhedsydelser for de mest udsatte grupper som kvinder og børn.