Børn med sår og bylder

Foto: Jason Tanner / Save the Children
Nødhjælpen er absolut nødvendig, og den nytter - men der er brug for endnu mere hjælp.
Det fortæller Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen, der er i det katastroferamte Pakistan.
- Jeg er netop vendt tilbage fra katastrofeområdet - og jeg har både en god og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er, at det nytter at støtte. Jeg har med mine egne øjne set, at hjælpen når frem - både på sundhedsklinikker og ved uddeling af nødhjælp. Den dårlige nyhed er, at der er brug for meget mere hjælp. Den her katastrofe truer med at udvikle sig både til epidemier og sult, hvis ikke vi skaffer mere hjælp til Pakistans børn nu, siger Mimi Jakobsen, der er i den nordvestlige del af Pakistan.
- De børn jeg har mødt på vores sundhedsklinik lider af hudsygdomme, fæle sår, bylder og udslet, fortæller Mimi Jakobsen.
Red Barnet samler ind til børnene i Pakistan og Indien, som også er ramt af oversvømmelser. Du kan støtte via vores Børnekatastrofefond eller sende en SMS med teksten 'KATASTROFE' til 1277 - så donerer du automatisk 150 kroner.
Vi har samlet over en million kroner ind, og vi er dybt taknemmelige for den store opbakning. En særlig tak skal lyde til Nordea-fonden, som har doneret 500.000 til børnene i Pakistan og Indien.
Pengene bruges til at uddele mad, rent drikkevand og lægehjælp til børn og familier.
Red Barnet laver også sikre områder, hvor børn bliver beskyttet mod trafficking og udnyttelse.
Bliv indsamler søndag den 5. september
Red Barnet mangler indsamlere i hele landet til Red Barnets Familieindsamling den 5. september - læs mere og tilmeld dig som indsamler her.