Red Barnet bruger cookies. Læs mere om vores cookie politik her

Luk cookie politik
 
 » Nyheder » Nyhed

Nyhed

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev
Hvad går vi og laver? Bliv opdateret ca. seks gange om året.


Mere hjælp til børn fanget i sultkatastrofe

30-07-2010
Gør en forskel
Hjælp børn ramt af katastrofer - støt Børnekatastrofefonden
Nigers børn sulter. Landet, som er Afrikas fattigste, er lige nu ramt af en sultkatastrofe i en størrelsesorden, som ikke er set tidligere.

Flere end en halv million nigerske børn lider af akut underernæring. UNICEF og Nigers regering anslår, at dette tal vil blive firedoblet i de kommende måneder, hvis ikke det internationale samfund griber ind. En stor del af børnene vil dø af sult, men også overlevende børn risikerer at få varige skader som følge af at have sultet.

Red Barnet har tidligere på sommeren sendt penge til nødhjælp og behandling af underernæring til Nigers børn. Men katastrofen har udviklet sig, og hjælpen fra det internationale samfund er udeblevet. Derfor har Red Barnet Danmark nu mere end fordoblet hjælpen til Nigers børn, så det samlede beløb er 1,7 millioner kroner.   

Risikerer at tabe hel generation
- Børn dør allerede i et antal, der er helt horribelt, og
hvis vi ikke griber ind nu, risikerer vi at tabe en hel generation på gulvet. Vi har derfor besluttet, at det er dybt nødvendigt at yde mere hjælp, siger Herluf G. Madsen, international programchef i Red Barnet.

I begyndelsen af juli gik Red Barnets internationale sammenslutning, Save the Children, sammen med ni andre organisationer og opfordrede verdens ledere til at gribe ind over for sultkatastrofen. Men hjælpen lader stadig vente på sig.

- FN’s fødevareprogram (World Food Programme) mangler stadig 37 millioner dollars, men selv hvis de fik dem i morgen, vil det ikke være nok til at følge med den stigning, der er i antallet af mennesker, der mangler mad. Så det er altafgørende, at verdens regeringer kommer på banen og bidrager ned at finansiere hjælpen til denne krise, skriver Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen i en kronik i Politiken.

Ifølge en netop revideret plan er Nigers samlede behov for nødhjælp 371 millioner dollars, men af disse mangler stadig 229 millioner dollars. 

Red Barnet og vores internationale søsterorganisationer har foreløbig hjulpet flere end 177.572 mennesker i Niger med blandt andet fødevarer, behandling af underernæring og beskyttelse af børn. Red Barnet planlægger med den nuværende indsats at nå op mod 400.000 børn.

Red Barnets nødhjælpsarbejde finansieres af Børnekatastrofefonden og af bevillinger fra DANIDA.


Relaterede nyheder:

Støt med et beløb

Hjælp os med at hjælpe verdens mest udsatte børn.
Beløb DKK (min. 20kr.) Giv din donation
Så langt rækker støtten:
115 kr.
En varm sovepose til et flygtningebarn fra Syrien
 
300 kr. 
Vinterjakker til fem syriske flygtningebørn
 
936 kr.
Nærende mad til fem sultne børn fra Syrien i en måned