Antimobbeprogrammer virker
Når en gårdvagt kigger dig over skulderen i skolegården, eller når skoleelevers forældre oplyses om mobning er der en simpel grund til det – det virker. Ny forskning viser, at mobning reduceres med en femtedel ved særlige antimobbeprogrammer i skolerne.
Programmerne bliver set efter i sømmene
Forskerne fra Campbell Collaboration, der står bag forskningsoversigten "School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization", har undersøgt resultaterne af 44 antimobbeprogrammer.
Antimobbeprogrammerne kan eksempelvis indeholde videoer om volds negative virkninger, dukker, der skal lære elever om konflikthåndtering eller computerspil mod mobning. Det er evalueringer af programmer fra 16 forskellige lande, dog ikke nogle fra Danmark, der har været under luppen.
- Jeg synes, det er godt med en undersøgelse af de forskellige programmer og på den måde få dem gået efter i sømmene. Så får man en idé om, hvor meget programmerne kan bruges til at reducere mobning, som jo er formålet, fortæller Signe-Marie Paludan, der er projektkoordinator på ”Fri for Mobberi” i Red Barnet.
”Fri for mobberi” er et antimobbe-projekt for de 3-8-årige med den tanke, at mobning allerede kan starte i børnehaven. Projektet lægger vægt på børns medbestemmelse, pædagoger og lærere som nøglepersoner og et samarbejder med forældrene.
Det er et fint resultat, men der skal også andre tiltag til
Konklusionen i forskningsoversigten er, at antimobbeprogrammer virker, og at de er med til at reducere mobning.
- Det er et fint resultat, at mobningen reduceres med cirka tyve procent ved skolers antimobbeprogrammer. Men programmerne kan ikke stå alene, der skal andre tiltag til. Det kan være et værdiregelsæt omkring mobning og en antimobbeplan med konkrete anvisninger til, hvordan man vil forebygge mobning og hvordan man vil håndtere eventuelle situationer med mobning på skolerne, ledelsen på skolerne har et ansvar for at sætte tiltag i gang og uddannelse af lærerne med fokus på håndtering af mobning, uddyber Signe-Marie Paludan
Forældre er en vigtig brik
En af konklusionerne i forskningsoversigten er, at det er med til at reducere mobning, hvis forældrene spiller en rolle. Forskningsoversigten viser, det blandt andet er gennem oplysning, at forældrene kan være med til at mindske mobningens omfang i skolerne. Hos Red Barnet er man enig i, at forældrene er en afgørende faktor.
- De er rollemodeller for deres børn. Det de siger derhjemme, påvirker barnet. Så som forældre skal man tænke sig om, når man omtaler sine børns klassekammerater og deres forældre, afslutter Signe-Marie Paludan.