Red Barnet bruger cookies. Læs mere om vores cookie politik her

Luk cookie politik
 
 » Nyheder » Nyhed

Nyhed

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev
Hvad går vi og laver? Bliv opdateret ca. seks gange om året.


Voldsom cyklon rammer Myanmar

27-10-2010
Gør en forskel
Hjælp børn ramt af katastrofer Børnekatastrofefonden
En voldsom cyklon ramte natten mellem fredag og lørdag det sydøstasiatiske land, Myanmar. Cyklonen ramte landet cirka 400 kilometer nordvest fra hovedstaden, Yangon i et område, der består af mange lavtliggende småøer, som er særligt udsatte for den slags naturkatastrofer. Cyklonen bliver betegnet som en kategori 4 med vindstød på op til 160 kilometer i timen.

- Hen over weekenden så det ud til, at omkring 10.000 mennesker var påvirket, men vi regner nu med, at 400.000 mennesker er ramt, siger Andrew Kirkwood, der er landedirektør for Save the Children i Myanmar.

Der er foreløbig ingen rapporteringer om dødsfald i forbindelse med cyklonen, men kilder i området beretter, at snesevis af fiskere og landsbyboere har været savnet, siden stormen ramte.

5000 mennesker hjemløse
Ifølge regeringens rapporter er den vestlige kyststrækning af Rakhine-staten hårdest ramt af cyklonen. Foreløbig er 5000 mennesker i statens største by, Kyaukpyu hjemløse, og kommunikationskanaler og strøm er brudt sammen i byen, ligesom byens hospital ifølge regeringens sundhedsmyndigheder er alvorligt beskadiget. Derudover meldes 100 landsbyer på Ramree-øen at være hårdt ramt af de voldsomme vindstød.

Red Barnet har lige nu tre nødhjælpshold af sted for at vurdere behovet for nødhjælp i de værst ramte områder, hvor børn er udsat for sygdomme og mangler rent drikkevand.

Red Barnets internationale sammenslutning, Save the Children, har arbejdet i Myanmar siden 1995. Da cyklonen Nargis ramte Myanmar i 2008 igangsatte Red Barnet en af sine største humanitære responser. Vi nåede mere end 500.000 børn og voksne i 14 ud af 15 af de mest berørte townships.

I denne katastrofe har Red Barnet Danmark foreløbig sendt 300.000 kroner af sted til nødhjælpsindsatsen i landet. Derudover har Red Barnet Danmark en dansk medarbejder i Myanmar.


 

Relaterede nyheder:

Støt med et beløb

Hjælp os med at hjælpe verdens mest udsatte børn.
Beløb DKK (min. 20kr.) Giv din donation
Så langt rækker støtten:
115 kr.
En varm sovepose til et flygtningebarn fra Syrien
 
300 kr. 
Vinterjakker til fem syriske flygtningebørn
 
936 kr.
Nærende mad til fem sultne børn fra Syrien i en måned