Forestil dig et land, hvor teenagepiger har større risiko for at dø under en fødsel end chancen for at færdiggøre deres uddannelse. Forestil dig et land, hvor et ud af tre børn er forkrøblede, fordi de ikke får mad nok. Det land findes, det er Sydsudan – et af de fattigste lande i verden.

Det er knap et år siden, Sydsudan fik sin selvstændighed af Sudan. I dag står landet ikke bare midt i en fødevare- og flygtningekrise, men også en økonomisk en af slagsen, fordi indkomsten fra landets olieproduktion ikke er der længere.

Flygtningestrømmene er så store, at lejrene i Sydsudan næsten ikke kan tage imod flere flygtninge fra Sudan. Og en intern konflikt i Sydsudan bidrager også til flygtningestrømmene

En konstant strøm af flygtninge
FN’s Flygtningehøjkommissariat vurderer den 6. august 2012, at antallet af flygtninge i Sydsudan nu er oppe på 199.000. Mindst 2.000 af dem, der hver dag krydser grænsen mellem Sudan og Sydsudan, er børn.

Mange af dem er uledsagede flygtningebørn. Nogle har måttet efterlade slægtninge, de ældre og de mere sårbare, under flugten. Og regnsæsonen gør situationen værre.

At flygtningekrisen sker i kølvandet på en alvorlig fødevarekrise er med til at gøre situationen endnu mere kompleks. FN vurderer, at 2,4 millioner sydsudanesere vil blive berørt, inden året er omme. Det er mere end en fjerdedel af Sydsudans befolkning.

– Vores værste frygt er blevet en realitet. Vi er nu vidner til en humanitær krise på et af de mindst udviklede steder på kloden, siger Red Barnets landedirektør i Sydsudan.

Ironisk nok har Sydsudan en meget frugtbar jord. Men langvarige konflikter har hindret investeringer i landbrug eller simpelthen forhindret sydsudaneserne i at dyrke deres jord.

Hvad gør Red Barnet?
Red Barnet har arbejdet i landet siden 1991 og har i dag tæt på 800 medarbejdere i alle landets ti regioner. I år er vi indtil videre nået ud til næsten en halv million mennesker, og målet er at nå 635.000 i år.

Vores fokus er på beskyttelse af børn, uddannelse af børn i flygtningelejrene samt uddeling af dagligdags ting som tæpper, køkkengrejer, telte og sæbe. I Red Barnet Danmark har vi lige afsat 750.000 kroner til formålet.

Vi arbejder også på at skaffe rent drikkevand, mad og husly. Derudover giver vi undervisning i hygiejne, træner frivillige og lærere så de kan bedre støtte børnene i lejrene, genopbygger skoler, holder øje med, at børns rettigheder bliver respekteret og registrerer og identificerer børn, der har mistet deres forældre.

'Jeg var ved at blive sindssyg'
Seks ud af ti af dem, Red Barnet arbejder med i Sydsudan, er børn. Blandt dem er treårige Ulu. Hans landsby blev angrebet for flere måneder siden. Hans far blev dræbt, og hans mor har været meldt savnet siden. Red Barnet har fundet frem til Ulus onkel i hovedstaden Juba, og der bor lille Ulu nu.

– Har I set min mor? spørger Ulu.

– Kan I ikke sige til hende, at hendes søn savner hende?

I en af flygtningelejrene prøver femtenårige Isaac Zacharia at finde ord til at beskrive det, han har set.

– Da jeg så alle de mennesker, der blev dræbt, troede jeg, at jeg var ved at blive sindssyg, fortæller Isaac.

Flygtningenes historier vidner om desperation. Mange har opsvulmede fødder efter at have gået i flere døgn.

– Der var ikke noget mad under flugten, og det var ret varmt, fortæller Hanan Musa med sin lille datter på armen.

Mørket er ved at falde, og så falder lejren også til ro. Hundenes gøen stopper, og til sidst holder fuglene også op med at synge. Under træerne, i telte eller under åben himmel, falder tusindvis af flygtninge i søvn og drømmer om deres hjem, som de måtte forlade, og om de umenneskelige prøvelser, de har været igennem.