Red Barnet bruger cookies. Læs mere om vores cookie politik her

Luk cookie politik
 
 » Nyheder » Nyhed

Nyhed

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev
Hvad går vi og laver? Bliv opdateret ca. seks gange om året.


Indsats mod overgreb koster

26-06-2012
Hjælp til pædagoger, lærere og forældre

Red Barnet har udgivet tre hæfter til pædagoger, lærere og forældre om overgreb på børn.

Hæfterne beskæftiger sig med, hvordan man som voksen ser tegn på overgreb på børn, hvordan man forholder sig, når mistanken om et overgreb opstår, og hvordan man agerer mest hensigtsmæssigt, når en mistanke er blevet til en sag.

Hæfterne er gratis og kan bestilles her
Red Barnet mener, at det er helt afgørende, at der bliver afsat penge til at realisere de 39 anbefalinger til bekæmpelse af overgreb på børn.

De 39 anbefalinger, som socialministeren har modtaget til bekæmpelse af overgreb mod børn, imødekommer meget af den kritik, som Red Barnet de senere år er kommet med på området. Men anbefalingerne vil kun gavne indsatsen, hvis der er økonomi til at føre dem ud i livet.
 
- Red Barnet hilser anbefalingerne velkommen. De er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Men vi er bekymrede for, om der følger ressourcer med til den store indsats ude i kommunerne og eksempelvis til omlægningen af uddannelserne af både pædagoger, lærere og socialrådgivere, siger Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet.
 
Han har igennem flere år deltaget i undersøgelser af kommuners håndtering af overgrebssager på børn og peger på, at kommunernes økonomi kan blive en udfordring for de gode anbefalinger.
 
- Set i lyset af, at kommunerne de fleste steder har skåret ned på børneområdet, er der grund til at være bekymret for, om Socialministeriets udmeldinger og anbefalinger reelt vil kunne blive omsat til handling ude i kommunerne, siger Kuno Sørensen.
 
- Pædagoger, sagsbehandlere og lærere skal både have viden og ekspertise, men også den fornødne tid og ressourcerne til at gå ordentligt til værks og reagere hurtigt, så snart en mistanke opstår, siger han.

Uambitiøst med fem børnehuse
Red Barnet har igennem flere år arbejdet målrettet for at få vedtaget den såkaldte børnehusmodel, som også indgår i ekspertgruppens anbefalinger. I den forbindelse hæfter Kuno Sørensen sig ved, at anbefalingerne nævner i alt fem regionale børnehuse.
 
- Planen om at etablere fem børnehuse på landsplan er umiddelbart for uambitiøs. Vi mener, at behovet for regionale huse med faglig ekspertise i forhold til overgreb på børn er langt større end det, som fem fremtidige børnehuse vil kunne dække. Derfor har vi tidligere anbefalet, at der etableres ti til tolv regionale børnehuse, siger Kuno Sørensen.
 
Han understreger, at Red Barnet naturligvis stiller sin viden og mangeårige erfaring med bekæmpelse af overgreb på børn til rådighed for både Socialministeriets gode initiativ og de kommende regionale børnehuse.
 
 
Hæfterne er gratis og kan bestilles her
Relaterede nyheder:

Støt med et beløb

Hjælp os med at hjælpe verdens mest udsatte børn.
Beløb DKK (min. 20kr.) Giv din donation
Så langt rækker støtten:
115 kr.
En varm sovepose til et flygtningebarn fra Syrien
 
300 kr. 
Vinterjakker til fem syriske flygtningebørn
 
936 kr.
Nærende mad til fem sultne børn fra Syrien i en måned