Red Barnet bruger cookies. Læs mere om vores cookie politik her

Luk cookie politik
 
 » Nyheder » Nyhed

Nyhed

Nyheder

Tilmeld nyhedsbrev
Hvad går vi og laver? Bliv opdateret ca. seks gange om året.


Sultkatastrofe i Vestafrika

12-06-2012

Foto: Hedinn Halldorsson

Hjælp Vestafrikas børn

Støt Børnekatastrofefonden

Sms KATASTROFE til 1277 og støt med 150 kr. (+ alm. sms-takst)

Familier og børn i Vestafrika lider lige nu under en sultkatastrofe. Selvom over 19 millioner allerede er mærket, har krisen endnu ikke nået sit højeste.

Situationen spidser til i Vestafrika, hvor 19,2 millioner mennesker allerede er berørt af en fødevarekrise, som man i flere måneder har forsøgt at forebygge, men som nu har udviklet sig til en sultkatastrofe. Halvdelen af de 19,2 millioner er børn, og omkring en million af dem er alvorligt underernærede og risikerer at dø.

Det er en kombination af tørke, flere fejlslåede høster og stigende fødevarepriser, der er medvirkende til, at Sahel-regionen i Vestafrika nu lider under en sultkatastrofe.

Niger, Mali, Mauretanien og Burkina Faso er alle berørte af katastrofen, og er i forvejen nogle af verdens fattigste lande.

- Her er børn og familier i forvejen så ekstremt sårbare, at de får svært ved at klare sig gennem denne tid. Der er virkelig brug for, at verden reagerer nu og her. Vi har i flere måneder advaret om en forestående krisesituation, som altså nu har udviklet sig til en regulær sultkatastrofe, siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet.

Katastrofen udvikler sig
I regionens hårdest ramte områder kæmper familier i øjeblikket for deres overlevelse. Her er især børnene hårdt ramt, da de er de svageste i familierne. Mange børn i Vestafrika lider af kronisk fejl- og underernæring, hvilket gør dem endnu mere sårbare, når krisen forværres.

- Her er akut brug for hjælp. Desværre tyder alt på, at vi endnu ikke har set det værste. Katastrofen vil nå sit højeste hen over sommeren og frem mod september, siger Hedinn Halldorsson, Red Barnets udsendte medarbejder, som netop nu befinder sig i Burkina Faso.

Her er næsten tre millioner mennesker berørt af fødevarekrisen. Næsten en tredjedel af alle børn er væksthæmmede, som følge af under- og fejlernæring.

Vi intensiverer nu yderligere vores støtte til børn og familier i Vestafrika.

Relaterede nyheder:

Støt med et beløb

Hjælp os med at hjælpe verdens mest udsatte børn.
Beløb DKK (min. 20kr.) Giv din donation
Så langt rækker støtten:
115 kr.
En varm sovepose til et flygtningebarn fra Syrien
 
300 kr. 
Vinterjakker til fem syriske flygtningebørn
 
936 kr.
Nærende mad til fem sultne børn fra Syrien i en måned