/ Temaer / Sig det som det er!

Sig det som
det er!

Sig det som det er!
Vold i familien, psykisk sygdom i familien og alkoholmisbrug i familien. Disse tabuer er en del af mange børn og unges hverdag. Se de tre film, brug materialet og vær med til at bryde tabuerne ved at sige det som det er!
 

Sig det som det er! – om alkoholmisbrug i familien

Ved du, at ca. 122.000 børn i alderen 0-18 år vokser op i familier, hvor enten mor eller far eller begge misbruger alkohol?

Se filmen ”Den store prøve”, der handler om alkoholmisbrug i familien. Og dyk derefter ned i de forskellige aktiviteter, som I kan arbejde med. De tager alle udgangspunkt i filmen og alkohol.


Sig det som det er! – om psykisk sygdom i familien

Ved du, at ca. hver 12. unge dansker mellem 15 og 24 år har eller har haft en psykisk sygdom?

Oftest er der tale om spiseforstyrrelser, ADHD eller skizofreni. I hele verden er det hver fjerde, der oplever psykiske forstyrrelser.

Se filmen ”Loftet”, der handler om psykisk sygdom. Og dyk derefter ned i de forskellige aktiviteter, som I kan arbejde med. De tager alle udgangspunkt i filmen og psykiske sygdomme.

Sig det som det er! – om vold i familien

Ved du, at ca. hver femte ung i danske 8. klasser har været udsat for psykisk eller fysisk vold? De har enten selv oplevet vold eller overværet vold.

Se filmen ”Den perfekte middag”, der handler om både psykisk og fysisk vold. Og dyk ned i de forskellige aktiviteter, som I kan arbejde med. De tager alle udgangspunkt i filmen og tematikken vold.