Red Barnet bruger cookies. Læs mere om vores cookie politik her

Luk cookie politik
 
 » Mobning og overgreb » Fri for Mobberi

Fri for Mobberi

Vores arbejde

Tilmeld nyhedsbrev
Hvad går vi og laver? Bliv opdateret ca. seks gange om året.

Fri for Mobberi

Foto: Lars-Bo Sørensen
Mobning giver ar på sjælen
Mobning er en forbandelse. Børn, der bliver mobbet, får ondt i sjælen resten af livet.

Konsekvenserne af mobning er så barske, at de skal tages alvorligt. Derfor er Red Barnet gået ind i kampen mod mobning.

Siden 2007 har vi i samarbejde med Mary Fonden bekæmpet og forebygget mobning på skoler og i børnehaver gennem ”Fri for Mobberi”.

"Fri for Mobberi" er udviklet på initiativ af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary med inspiration fra Better Buddies-programmet fra den australske organisation The Alannah and Madeline Foundation.

Kuffert fuld af mobbebekæmpelse
Fri for Mobberi består af en kuffert med pædagogiske værktøjer til både pædagoger, lærere, forældre og børn værktøjer til at forebygge og bekæmpe mobning. Kufferten findes i to udgaver – en til børnehaver og en til skolernes børnehaveklasse til 2. klasse.
 
Kufferterne indeholder forskellige redskaber, der er særligt tilpasset børnenes alder. I børnehavekufferterne er der blandt andet særlige bamsevenner, faghæfter, cd’er og et massageprogram.

Og skolekufferterne indeholder blandt andet faghæfter, postkort og plakater, der skal gøre børnene opmærksomme på gode venskaber.

Med både skole- og børnehavekufferten følger et kursus for pædagoger og lærere.

Læs mere og bestil materialer på www.friformobberi.dk.

Støt med et beløb

Hjælp os med at hjælpe verdens mest udsatte børn.
Beløb DKK (min. 20kr.) Giv din donation
Så langt rækker støtten:
195 kr.
Fadderskab i en måned for et udsat barn i Danmark eller Grønland

324 kr.
Giver fire udsatte børn i Danmark en dag med leg og læring i skoven med børnefagligt personale

Vidste du, at ...

... Fri for Mobberi også findes i Grønland?

... flere end 1.350 børnehaver og 500 skoler bruger Fri for Mobberi?

Det betyder, at cirka 113.000 børn og 4.400 lærere og pædagoger
bruger programmet til at bekæmpe mobning.

Få Fri for Mobberi

Du kan bestille Fri for Mobberi kufferter og kurser til din insti-tution eller skole.

Bestil nu

Bliv frivillig

Du kan hjælpe med at udbrede Fri for Mobberi i dit lokalområde.

Se mulighederne