Faglig uddannelse
Uddannelse til job
Det er ikke nok, at børn i verdens fattige lande kan læse og skrive. For at kunne overleve og undgå sult, farligt arbejde eller kriminalitet, er det altafgørende, at de får en faglig uddannelse som for eksempel tømrere, syersker eller frisører.
Det samme gælder unge, der ikke har fået en ordentlig grundskoleuddannelse. Med en faglig uddannelse vil deres muligheder i livet blive markant forbedret.
Education for Youth Empowerment (EYE) er erhvervsfaglig uddannelse, der er afstemt med behovet for arbejdskraft i lokalområdet.
Når de unge er færdige med uddannelsen, lærer de, hvordan man søger job eller starter sin egen virksomhed.
Mere end bare et job
Udover den faglige uddannelse får de unge mulighed for at deltage i ungdoms- og børneklubber. Her lærer de, hvilke rettigheder og forpligtelser de har på arbejdsmarkedet, og hvordan de kræver deres rettigheder til for eksempel fair løn og ordentlige arbejdsforhold.
De unge får også lederskabstræning, træning i at organisere sig, får opbygget deres selvtillid og lærer generelt at begå sig, så de voksne respekterer dem.
Samarbejde for bedre arbejdsforhold
En anden stor del af programmet handler om at samarbejde med organisationer og arbejdsgivere i lokalområderne.
Sammen med de unge, påvirker Red Barnet dem til at indføre ordentlige arbejdsforhold, og give de unge mulighed for at uddanne sig ved siden af arbejdet.
Vi motiverer også virksomheder og organisationer til at påvirke politikere og andre beslutningstagere til at skabe ordentlige forhold for børn og unge.
I Bangladesh har Red Barnet stor succes med Work2Learn-programmet. Besøg Work2Learn's hjemmeside her.
Resultater
I Somaliland får cirka 75 procent af de unge fra EYE-programmet et ikke-skadeligt arbejde. Og i Bangladesh får cirka 90 procent af de unge fra EYE-programmet et arbejde, der ikke skader dem. Og de får tre til fem gange mere i løn, end de fik før uddannelsen.